Kalender

PUF - kursus for juniorspejdere

Dato: 
Tor, 26.04.2018 17:30 - Lør, 28.04.2018 17:30

Hej juniorspejder.

Så er informationen om årets PUF kurser for 2. års juniorspejdere endelig tilgængelig

PUF PERM (Ry, Midtjylland)
https://dds.dk/arrangement/puf-perm

PUF Egemosen (Farum/Ganløse)
https://dds.dk/arrangement/puf-egemosen

PUF Imperium Romanum (Dronninglund, Nordjylland)
https://dds.dk/arrangement/puf-imperium-romanum

PUF Media Terram (Helsinge)
https://dds.dk/arrangement/puf-media-terram

PUF dit eventyr (Aarup, Fyn)
https://dds.dk/arrangement/puf-dit-eventyr

PUF alt er på spil (Thurøbund, Thurø)
https://dds.dk/arrangement/puf-alt-er-pa-spil


OM PUF kurserne

PUF kursus for 2. Års juniorspejdere 
med mod på mere
Patruljeliv, Udvikling, Friluftsliv

Hej juniorspejder!

Skal du mon have et PUF?
Den 26/4-29/4 2018 afholdes der PUF kurser for juniorspejdere.


Hvad er PUF? 
PUF-kurserne handler om Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv. Der er fokus på, hvordan man får et godt samarbejde i patruljen, og på udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Alt sammen i rammen af friluftsliv.

At komme afsted på kursus kan give masser af gejst, motivation og inspiration til det daglige spejderarbejde hjemme i gruppen. Undersøgelser viser, at kurser er en god måde at give ny motivation til spejderlivet. Særligt juniorer, der føler sig lidt ’gamle’ i patruljen, kan have gavn af udfordringerne og forsmagen på, hvad tropslivet kan indeholde.

Man kan også sige, at PUF er første trin i et forløb, der fortsættes på Plan kurserne (for troppen), som afholdes i efterårsferien. (kurserne er beskrevet bagerst i dette dokument).

Du tager af sted ”alene” og ikke sammen med dine normale spejdervenner (du kan dog angive, at du gerne vil deltage på et kursus sammen med XX – hvis XX gør tilsvarende).

Det er dog ikke sikkert, at I kommer i samme patrulje på kurset, men I vil selvfølgelig have mulighed for at snakke sammen alligevel. Du skal således have mod på at møde nye spejdere i præcis samme situation som dig – nogen, der har mod på mere – og ikke de andre i forvejen.

Prisen: 1.100,00 
Dækker hele kursusafgiften – gruppen betaler, hvad der svarer til en togbillet tur/retur til kurset, men I skal selv koordinere transport til/fra det enkelte kursus. Togbilletten refunderes ved aflevering af bilag (mail er ok) og kopi af kursusbevis til Kenneth.

Er prisen en udfordring? Så kontakt Kenneth – vi oplever god opbakning til uddannelse af spejderne, og vi ved godt at både Spejdernes Lejr og et PUF kursus kan gave et indhug i budgettet. Så vil vi se om vi ikke kan finde en løsning i fællesskab.

Du kan frit vælge mellem de kurser, som du gerne vil på uanset, hvor det er i landet.
Du skal dog have mod på at rejse alene med DSB (eller finde vej på anden vis), hvis du vælger et af de to kurser i Jylland eller det to på Fyn.

Kurserne fungerer typisk således, at deltagerne typisk bliver hentet samlet på XX station.. Det fremgår af kursusbeskrivelsen - eller det endelige kursusbrev fra kursusteamet.

Når du tilmelder dig skal du:

- Kun vælge de kurser du vil deltage på – det er ikke muligt at prioritere

- Minimum vælge 2 forskellige kurser (men jo flere du vælger jo større sandsynlighed har 
  du for at komme af sted)

- Kan du angive, at du gerne vil deltage sammen med XX fra Radulf
  XX skal samtidig også angive, at han/hun gerne vil deltage sammen med dig.

Du er ikke garanteret en plads på kurset – de ansvarlige gør selvfølgelig, hvad de kan for at få så mange med som muligt.

Hvis du vil vide mere - eller er i tvivl, så kontakt Kenneth på  22 655 388 eller kenneth(a)radulf.dk. Hvis du har specifikke spørgsmål til kurserne, så kan de frivillige kursusledere også kontaktes direkte. (information fremgår ud fra hvert kursus)

Vilkår:
- Du skal vælge minimum 2 kurser

Tilmelding er bindende:

  • Ved afbud senest den 16. april opkræves 100 kr.
  • Ved afbud den 17.-25. april opkræves den halve kursusafgift. 
  • Ved afbud den 26. april eller senere opkræves hele kursusudgiften.

    Deadline for tilmelding er 15. marts.2018 via radulf.dk (så tilmelder vi jer i medlemsservice)

    Besked om optagelse følger i løbet af uge 12. Når vi ved, om du er optaget sender vi kursusopkrævning til dine forældre.

    Betaling skal være sket inden du tager afsted.


    Juniorlederne